|
TRX TRÆNING:
- er effektiv og alsidig trænignsform, der benytter sig af din egen kropsvægt og et ophængt TRX-træningssystem for en udfordrende og sjov træning for hele kroppen
Ideelt for dig, der ønsker en funktionel og effektiv trænignsform der udfordrer hele kroppen og kan tilpasses individuelle præferencer og niveauer.
- Styrke hele kroppen: Fokus på funktionelle øvelser, der aktiverer flere muskelgrupper samtidig.
- forbedre sin kondition: træningen kombinerer styrkeøvelser med dynamiske bevægelser, der øger pulsen og forbedrer konditionen.
- Forbedre din core: Hver øvelse engagerer din core-muskulatur for øget stabilitet og styrke.
- Tilpasse intensiteten: Du justerer selv sværhedsgraden ved at ændre din kropsvinkel, så alle niveauer kan være med – fra begyndere til øvede.
- Øge smidighed og balance: TRX-øvelser hjælper med at forbedre din kropskontrol og bevægelsesmønstre.
|
STYRKE på STEP:
Fed træning på og omkring Stepbænken. Der varmes op på steppen og fyldes på med en masse dejlig stykrtræning med fx bodybaren, håndvægte, xertubes og elastikker. Du får med garanti sved på panden og kroppen godt igang. Alle kan være med |
JUMPING®FITNESS:
Alle kan være med. Her bruges en speciel mini-trampolin, som er skånsom for led. Du er sikker på et smil på læben, sved på panden, pulsen op og balancen udfordret med trin/hop på trampolin. |
ZUMBA®FITNESS:
Zumba® fitness er sjovt, nemt at lære og du forbrænder kalorier samtidíg med, at du forbedrer din kondition. Bløde bevægelser, løse hofter, sved på panden og smil på læben er nøgleordene. Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, samba, merenque og anden rytmisk musik - bliver rytmer og dansetrin blandet med konditions/styrke-træning. Lyt bare til musikken og få dansen helt ind under huden. |
|
”TØSER PÅ TUR”: Fra august til medio okt.
Kan du lide at bevæge dig og få sved på panden? Elsker du at grine og have det sjovt? Så har vi holdet for dig!
Vi har 8 gange, hvor vi hver gang skal prøve noget forskelligt både inde og ude alt efter vejret.
Eksempelvis: Cirkeltræning - Step/styrke - Medi-Yoga - Zumba
Så ta’ dig selv, din nabo, din veninde eller kollega med til en omgang ”Tøser på tur”.
Vi glæder os til at se dig. Anne og Diana |
|
STÆRK OG SMIDIG: mangler instruktør
Udstræk og smidighedstræning af hele kroppen, samt masser af fokus på coretræning. (mave/ryg)
Målgruppen er mænd og kvinder ca 20-60 år og alle kan være med. Du bruger din egen kropsvægt.
|
PLUS SIZE: pause - mangler instruktør
Holdet for dig, som gerne vil i gang med at dyrke motion/tabe dig sammen med andre - også selv om du ikke er vant til at træne. Vi vil have fokus på bevægelse, få pulsen op og lave simple øvelser både med og uden redskaber. Du bestemmer selv intensiteten, når vi er i gang, men instruktøren vil vejlede dig i, hvor hårdt det skal være. Kom og træn i et trygt miljø sammen med andre og få pulsen op og velværet i top. |
RIBE´s MANDEHØRM: pause - mangler instruktør
- sammen er vi sejere!
Bliv stærkere og kom i bedre form. Sidder der et par overflødige kilo på maven, er kroppen blevet lidt stiv og kniber det med at tage strømper på eller mangler du måske bare motivationen til at komme igang med at gøre noget for dig selv og din krop?
Så skynd dig at blive en del af Ribe’s Mandehørm hold 😃
Der vil være fokus på bevægelse af hele kroppen, udstræk, balance, høj puls, styrke, udholdenhed, intervaltræning og meget meget mere. |
|
|